torsdag den 8. september 2011

What's next?

På trods af adskillige overspringshandlinger kan jeg vist ikke udsætte øjeblikket længere. Det der med "hvad nu, lille du"......

Tak for mange søde kommentarer og komplimenter omkring marathon og billeder, det er jo et boost for selvtilliden at få positive tilbagemeldinger.
Det er dejligt at være på "den anden side" af de 42,195 km og det er faktisk stadig lidt uvirkeligt for mig at jeg gjorde det.

Så jeg er nok nødt til at gøre det igen. For lige at få fornemmelsen for marathon skruet på plads. Og kunne gå vintersæsonene i møde med en tryg følelse af at nu er jeg altså lige gjort nogen af de ting jeg meget gerne ville og derfor kunne planlægge vintertræningen derefter.

Sidste år løb jeg er fint halv marathon i Hanko som ligger i den sydligste spids af Finland og i år er den 1. oktober. Der er nogen få  hundrede løbere og de fleste løber et halvt marathon. Der er vist under hundrede løbere på hel distancen. Faktisk er der i øjeblikket tilmeldt ganske få kvinder til marathon distancen og kun en anden kvinde i klassen 45+. Man løber ruten to gange og den er ikke så kuperet - der er en stejl bro lige efter start og en lidt sej bakke omkring de17 km. Desuden er der nogen lange kedelige strækninger langs landevejen. Depoterne er ca. hver 5 km og der er både sportsdrik og baner/rosiner/saltagurk i dem alle. Og et par gels i lommen skulle nok kunne klare den side af sagen.
Dog vil min deltagelse være influeret af vejret - jeg kører ikke 1½ time for at løbe i tisseregn og storm. Så svag er jeg!!

Der vil være tider hvor jeg vil være alene på ruten vil jeg tro, og det kan jo enten blive knald eller fald når der er så få kvinder med. Og de alle sammen tilhører Vestlandets Marathonskole - det er lige til at blive nervøs og usikker over. Så jeg må hellere tage det som en oplevelse igen, et løb hvor jeg prøver at løbe hele vejen og bruge nogen af de erfaringer jeg fik sidste gang. Prøve at se hvad der sker når man ignorerer trætheden og hjernen der prøver at overtale en til at gå. Løbe mit eget løb.
Weekenden må byde på langtur og den kommer nok til at blive langs kedelig landevej for at simulere hvad der venter - det kan være jeg skal bryde mine vaner og alligevel løbe med musik. Er bare så elendig til at finde ud af hvad der passer og derefter kæmpe med at downloade.....

Vi havde en hyggelig aften i mandags med nogen bobler på vinen og en god middag med børnene - masser af snak og grin.

Og det bedste var at vi i går fik at vide at vores kontrakt heroppe er blevet forlænget med et år og vi derfor har 2 år tilbage i Finland - det giver ro og glæde i lejren.

1 kommentar:

  1. Kære Kirsten
    Det lyder spændende. Men jeg har ikke helt fattet, om du kaster dig ud i den hele eller den halve d. 1. okt. Du har vel egentlig formen til den hele eller hvordan? :-)
    Du har rykket din grænse igen. Kan du huske, hvordan du havde det efter det første halvmaraton? Lidt uvirkeligt sikkert, for sådan er det vel bare, når vi skubber grænserne for vores formåen?
    Og tillykke med afklaringen på jeres bopæl de næste to år. Jeg kan godt forstå, at det giver ro og glæde. For jer alle.
    God weekend!
    Knus :-)

    SvarSlet