mandag den 26. juli 2010

Hvor svært er det lige det kan være??

Ret umuligt, viser det sig.

At finde et par pæne blå (ja altså almindelige mørkeblå) bukser som ikke er jeans, men kan bruges på arbejde. I størrelse højst 38.

Det lyder jo umiddelbart ikke mærkeligt, men er altså kun at finde i noget knitrende elastisk stof der skyder med gnister og har elastik i taljen. Så gammel eller udbulet er jeg heller ikke!!

Så fik jeg en sort nederdel, et par beige bukser og en olivengrøn kjole i stedet for. Og det var jo godt nok. Fordi jeg går alt for lidt i nederdel/kjole, men det løste jo ikke problemet med de blå bukser. Som skal passe til blå skjorte osv.

Nogle gange føler jeg mig gammel og out når jeg køber tøj. For jeg er lidt for overgemt til de helt heavy-metal pulserende butikker og ikke gammel nok til de konede. Synes jeg selv. Og ender så tit med ikke at købe noget som helst. Og synes at min kronologiske alder ikke passer til følelserne - sådan stadig gymnasietøs og med på den værste. Og så føler jeg mig helt patetisk.....Og lyder som min egen mormor.

Har bestilt tid til min ortopæd på torsdag for at plage lidt fys - før ryggen rigtig laver ballade. Den kunne ikke lide støvsugning - det kan jeg heller ikke, men det kan jo ikke nytte at der er rav i den hver gang jeg gør det. Så må jeg hellere få lidt styr på den inden det går galt og det kan mærkes på løbet, for der er altså et eller andet der ikke fungerer (og det har der været længe).

Jeg brækkede en gang for rigtig mange år siden mit venstre ben på en skiferie - sådan meget slemt. Gik på krykker i 6 måneder og fik aldrig tilbudt fys da jeg skulle til at gå almindeligt igen. Og det har siden skabt skæve sko og en ryg der kan blive træt. Nu da jeg også er løber kommer disse ting op til overfladen og så er det bare at få styr på dem. Her er alle tider fys som hjalp mig så godt sidste gang da bækkenet ikke var stærkt nok - og jeg har intet mærket il det siden. Så jeg håber at Sammi ikke er på ferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar